Feeds:
Posts
Comments

Archive for December, 2010


Jeg sidder ved skrivebordet og ser ud på solskinnet og den blå himmel. Freden har sænket sig over mig, efter nogle hæsblæsende uger, hvor jeg har glemt mig selv lidt. Men lige nu har jeg det fantastisk! Er tæt på mig selv, mærker, nyder og holder af.

Tankerne går i retning af 2011, og den næste naturlige tanke der fylder mit hoved er nytårsfortsætter. Det har de sidste par år været tradition for mig, at sætte mig nye mål for det kommende år, og vurdere hvor det egentlig er jeg gerne vil hen. Hvad vil jeg fokusere på, hvad skal ændres og hvem vil jeg være? Igår opdagede jeg bare noget, der fik mig til at tænke lidt anerledes. Nemlig at jeg faktisk glemmer at evaluere løbende, hvordan det går med det hele. Jeg opdager simpelthen ikke min egen udvikling, fordi jeg har for travlt med at se fremad til at kigge tilbage.

Igår gik det op for mig, at den uforklarlige tristhed der har akkompagneret mit liv hver eneste dag helt tilbage fra jeg var 12 år gammel, er væk. Den er simpelthen væk! Og det havde jeg slet ikke opdaget, før jeg igår satte mig og læste gamle dagbogsindlæg. Men hvor er jeg da for vild, at det er lykkedes mig at komme det kæmpe skridt i mit liv! Slippe af med tristheden og tårerne, der før bare var en accepteret del af mit liv. Mit hårde arbejde har båret frugt, og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at jeg er SÅ sej!

Så jeg må gerne sætte udviklingsmål, nytårsfortsætter – kald dem hvad du vil – i år, helt specifikke og nærende for både krop og sind. Men Gud forbyde at jeg vil lade dem sejle i deres egen sø igennem året! Og Gud forbyde at jeg sætter nogle mål, der i virkeligheden skader mig mere end de gavner. Det er reglerne for det kommende år, så måske jeg bare skal have ét eneste mål: Løbende at følge op på de ting jeg gerne vil have udviklet.

Jeg følger i hvert fald op på hvad 2011 vil bringe, herinde i dag eller imorgen.

Hav en skøn dag!

Read Full Post »

ZenHabits


ZenHabits er en skøn hjemmeside, hvor jeg faldt over denne artikel:

Simple Living Manifesto: 72 Ideas to Simplify your Life

Jeg blev inspireret på ny 🙂

Read Full Post »

Dit simple liv?


Bliver lige nødt til at spørge dig om en ting, for er så nysgerrig! Hvordan ser dit optimale simple liv ud? Altså:

Hvilke(n) ting som du har/gør lige nu, kunne du godt tænke dig at fjerne i dit liv, så det blev mere simpelt, mindre stresset, mere fokuseret, mere i balance? Hvis overhovedet noget…

Read Full Post »