Feeds:
Posts
Comments

Archive for April, 2010

Kvinder og stress


I et klip fra TV2 nyhederne, som lige nu kan ses på deres hjemmeside, kommer det frem at omkring 90% af pigerne i de danske gymnasier fra tid til anden føler sig stressede. Og det er langt flere end blandt drengene! Mine personlige erfaringer fra universitetet peger også imod at kvinder lettere bliver stressede end mænd. Årsagen? For høje ambitioner på egne vegne!

Ambitioner, forventninger og overbevisninger – hvorfor er kvinderne hårdere ramt end mændene? Er det fordi der i samfundet er opstillet flere krav til kvinder, flere områder hvorpå vi skal excellere? Er det fordi vi får pisket en stemning op omkring os selv, og er blevet for dårlige til at give os selv en pause?

Hvordan bryder man med de høje forventninger man sætter til sig selv?

Advertisements

Read Full Post »


Og derfor kommer der ikke noget langt indlæg i dag. For lige om lidt sidder jeg i vindueskarmen på mit lammeskind, mens jeg drikker kamillethe, spiser friske jordbær og RAW brownie og læser i chick-lit bogen “Cocktailklubben”. Hvilken selvforkælelse!

Jeg har nemlig været til en krævende (og succesfuld) jobsamtale i dag, og har endnu en imorgen, så det er bare om at få ladet op og næret sjælen.

Read Full Post »


Der står ofte i medierne hvordan vi danskere lider af stress i højere og højere grad. Desværre er der efter min mening alt for lidt fokus på at studerende rent faktisk også går ned, og kan have så travlt, at der ikke er tid til at sidde ned bare 5 minutter. I det hele taget bliver der snakket rigtig meget om stress, men det ændrer ikke på, at der stadig er rigtig, rigtig mange mennesker der går ned hvert år. Gode intentioner og historier i medierne kurerer ingen. Der skal action til!

Jeg ved ikke med dig, men da jeg var studerende (dvs. indtil februar), hørte jeg tit folk sige “Du synes du har travlt nu? Så bare vent til du er færdig med studiet, SÅ får du rigtig travlt!”. Det er nok noget af det mest demotiverende og nedsættende man kan sige til en studerende, der ligger vandret over eksamener, studiejob, huslejeindbetalinger og projekter. Jeg havde fandens travlt! Jeg havde tre jobs og et fuldtidsstudie, som jeg i øvrigt færdiggjorde på 4½ år i stedet for 5. Arbejdede nogle uger 80 timer og følte aldrig at jeg havde fri. Og selvom man ikke har tre jobs og arbejder 80 timer, så er det ikke for sjov, det der med at være studerende.

Du bliver konstant bedømt på alt du laver, du har aldrig rigtig fri for der er altid mere at lave, og dine ferier og weekender går med at arbejde, så huslejen i storbyernes lejligheder kan betales. For ikke at nævne de spørgsmål der hele tiden popper op i hovedet, omkring om man nu har valgt det rigtige og hvad fremtiden mon skal indeholde. Ja det er fantastisk at være studerende, og man har en fleksibilitet man ikke har i et fast job, men det er også hamrende hårdt. Og det skal anerkendes!

Så hvorfor synes jeg studerende er specielle? Jo først og fremmest havde jeg selv stress som studerende, og mine erfaringer udspringer derfor af både studie- og arbejds-miljøet. Dernæst synes jeg at stress fortjener opmærksomhed på studierne. Jeg er ikke én gang i min studietid, blevet præsenteret for et foredrag omkring stress. Ikke én gang er der en underviser der har bedt os passe på os selv. Ingen seminarer, ingen rådgivning og ingen lidelsesfæller. For stress er sjældent noget man taler meget åbent omkring. Og sammenlignet med det antal studerende der føler sig stressede, så giver det ingen mening!

Det er derfor jeg tager ud på studierne og holder foredrag. Tager ud og fortæller min historie, og deler de værktøjer som  jeg har samlet op undervejs. Åbner op for dialog, og for at det er ok at snakke om stress på studiet. Og først og fremmest fortæller alle jer studerende, at I ikke er alene. Hvis I vil se mere om hvad jeg tilbyder, så klik på “Foredrag” i menuen for oven.

Og nu er det frokost tid. Jeg er slem til at glemme at spise når jeg arbejder, ignorerer sulten, men det skal være slut. Så afsted til køkkenet!

Why are students special when it comes to stress? Well because there isn’t enough focus on them. You can just as easily get stressed as a student as when working a full-time job, and that needs to be acknowledged. Therefore, I’m doing lectures at Danish universities, where I tell my story about stress and share the tools I picked up along the way, to help prevent and combat stress.

Read Full Post »

Taknemmelighed


Som et aftenritual har jeg indført en taknemmelighedsdagbog. Endnu et tip fra Anna (og en række andre mennesker)

Det er skønt at mindes de gode ting der er sket i løbet af en dag, at se hvor meget der er at være taknemmelig for. Igen handler det om de her ritualer som jeg mener er så vigtige når man har stress, og om at finde nærvær i hverdagen og livet. Jeg har købt en lille fin bog til formålet

Det er også så hyggeligt at sidde med en kop the i vindueskarmen og være taknemmelig over livet.

I started a new ritual – writing down what I’m grateful for in the end of each day. It calms me down, and reminds me of all the wonderful things I have in my life. In addition to this, I believe that positive rituals are very important in fighting stress, and this is one of them!

Read Full Post »

Min nødhjælpskasse


Jeg har fulgt Anna Skyggebjergs råd fra “Zen for mødre” som I kan se her

Så jeg har simpelthen lavet mig en nødhjælpskasse. I den er der et dejligt brev, en lille vigtig bog, en hjemmelavet karamel og den venter på at blive fyldt med flere gode ting, der kan hjælpe mig på de hårde dage. Her er den

Jeg kan godt anbefale dig at lave en selv, eller have en eller anden ting du kan vende tilbage til, og finde tryghed og ro i, på de dage hvor du kan mærke at stressen banker på.

I have made myself a first-aid-kit. A box with a lovely letter, a caramel, a small and very important book and with room for lots more things, like good tea, chocolate, lovely pictures – in essence things that make you feel good. Then you can take it out on days where things have been rough or stressed, to find comfort and calmness.

Read Full Post »


Over de seneste par år, er der sket noget inde i mit hoved. Og tydeligvis også i nogle de mennesker som jeg omgås. Det er som om der er gået prestige i at have travlt.

Det er ikke noget der bliver sagt højt, men noget af det der tales mest om, er hvor længe vi sad på kontoret og foran bøgerne, hvor mange mails der er gået ind i inbox’en i dag, hvor meget vi bliver nødt til at arbejde eller læse på søndag og sådan kører den! Og ikke med et negativt “Åha hvor har jeg det hårdt”, men simpelthen nærmest for at prale med, hvor vigtige vi er. Men jeg melder mig ud. Jeg vil stadig have travlt, jeg vil stadig nyde mit arbejde, men jeg gider ikke at det skal være en ting hvori status måles! Som jeg sagde i min tidligere post, er multitasking ikke cool, de er selvmord! Og det skaber dårligere resultater i mange tilfælde. Hvad sker der, når vi lever i et samfund hvor vi føler at vi er bagud, uncool og dårlige medarbejdere eller studerende hvis vi holder fri en hel weekend?

Kan du mærke den samme udvikling? Og vil du være med til at ændre den?

Somehow it is as if it’s become cool to be overly busy. Having an enormous amount of emails ticking in every day, working on sundays and long hours and studying like crazy, is somehow a measurement of how cool and prestigious we are. And if you’re not crazy busy (as in – talking about how busy you are), then you must be doing nothing. It’s terrible! And I don’t want to be part of that anymore! Yes I want to enjoy working, yes I want to work a lot, but there’s no need to brag and boast about it. As I wrote in my previous post, multitasking isn’t cool – it’s suicide!

Read Full Post »


Man kan være stresset på mange stadier, og alle af dem er vigtige at være opmærksom på. Selvom det ville være rart at handle med det samme når de små stress-symptomer begynder, er det ofte de fysiske der er nemmest at se og reagere på, og de kom i mit tilfælde først som 2. bølge af symptomer. Der er ikke nogen nem løsning på de enkelte symptomer, da de jo skyldes den grundlæggende stresstilstand, men hvis man kan overskue det, er der øvelser man kan gå igang med, for at vende tilbage til normal kropsfunktion. Det er desværre ikke altid at energien til det er der, og hvis den ikke er det, jamen så er det sådan. No worries…

Så hvordan er stress fysisk? Hvad er symptomerne? Der er mange, og disse var dem jeg oplevede

Overfladisk åndedræt

Det er et af de første tegn, og det var i mit tilfælde også det første der kom. Min krop lagde helt automatisk om til kun lige at trække vejret i det øverste af lungerne, uden at jeg egentlig var opmærksom på det, og i dag er det også en sikker indikator på at tingene liiiige går lidt for hurtigt. Pludselig blev jeg forpustet når jeg sad ved computeren eller når jeg vaskede op, og det var simpelthen fordi jeg ikke trak nok luft ind!

Øvelse: Sæt din mobiltelefon til at ringe hver tiende minut (eller brug dette program http://www.scirocco.ca/takeabreak.html til at plinge på skærmen hver 10. minut), mens du sidder og læser/arbejder/hvad du nu gør. Hver gang telefonen ringer eller problemet pinger, checker du din vejrtrækning. Trækker du vejret rigtigt? Hver gang den ringer/pinger, rejser du dig op og tager fem dybe indåndinger helt ned i maven. Og så fuck om maven buler ud, gør det alligevel! Der er ingen der kigger.

– Manglende sult

Også en af de første der satte ind. Jeg gik en hel dag uden at mærke sult, og om aftenen kørte jeg ind, for kroppen skreg jo på næring! Denne her er farlig, da ordentlig kost er med til at opretholde både kroppens basalfunktioner, dens immumforsvar og at bibeholde stabil vægt.

Øvelse: Lav spiseaftaler med folk. Fortæl dem at du er stresset i øjeblikket, og har brug for hjælp til at sikre at du får spist rigtigt og regelmæssigt i løbet af dagen. Arbejder du hjemme? Så lav en telefonaftale med en du kender, en læsemakker fra studiet eller lignende, og ring til hinanden hver dag kl. 12. Så snakker I i 10 minutter mens maden findes frem, og spiser så i fred. Når du er færdig med at spise ½ time senere, sender du en sms hvor der står “velbekomme” – og hun/han gør det samme 🙂 Bed evt. din mand/kæreste om at lave en god madpakke, eller hvis det går helt galt: Spørg om en veninde eller nabo ikke har overskud til at lave 10 portioner suppe til din fryser. Du betaler ingredienserne, men du er simpelthen stresset og har brug for den hjælp du kan få. Dette er også en opfordring til at tilbyde din hjælp til andre, hvis du kan se at det hele skrider.

– Svagere immunforsvar

Jeg begyndte at blive syg hele tiden, og det er en tydeligt tegn på at kroppens immunforsvar er kompromitteret. Dette skyldes ofte både stressen i sig selv, og den dårligere kost du får når du er stresset. Stress påvirker også kroppens hormonbalancer. Helt karakteristisk var det, at jeg undertrykte sygdommen i hverdagen i stedet for at melde mig syg, og når der så kom en fridag eller en lille ferie, så lagde jeg mig syg på fuld tid. Er det noget du kender?

– Mavekramper

Jeg havde helt reelle mavekramper. Det gjorde så ondt, og det var som om alle mine følelser lå inde i maven som en lille rund bold og hev i mine tarme. Kender du det når man får ondt i maven af bar nervøsitet? Sådan er det.

– Du tager på

En irriterende sideeffekt er, at du kan tage på på maven. Det skyldes hormonelle funktioner som følge af stress – eller at du dulmer stressen med for meget chokolade. Højst sandsynligt en kombination! Sådan var det i hvert fald hos mig…

– Søvn

Enten tror du at du sover som en sten, ellers kan du slet ikke sove. Jeg troede at jeg sov som en sten. Men jeg vågnede alligevel op af ingenting, lå på spring for at komme ud af sengen i tide, havde mareridt hver nat og et af de tydeligste tegn – jeg svedte som en gal! Mange nætter måtte jeg simpelthen op og tage en t-shirt på, vende dynen eller skifte dynebetræk og hente en håndklæde jeg kunne ligge på. Jeg frøs, men svedte helt vildt. Det minder meget om influenza symptomer, og indikerer på ingen måde en sund tilstand!

Øvelse: Lad være at arbejde i dit soveværelse. Slut. Om du så skal indtage sofaen eller sidde på gulvet så hold dig ude af soveværelset for en periode! Luft ud 10 minutter inden sengetid, og sov evt. med vinduet  på klem. Luft dynerne godt igennem. Og lav dig så et aftenritual. En ting du skal gøre hver aften inden du går i seng, for at fortælle kroppen at nu er det tid til at sove. Det kan være at sidde i stilhed i vindueskarmen og drikke ½ kop kamillethe. At varme din varmepude op og sidde lidt med den for at falde til ro. At meditere. Skrive i dagbog eller taknemmelighedsdagbog. Alt andet end fjernsyn, computer, musik eller samtale. Med mindre det er afspændingsmusik. Du skal helst slukke din computer i hvert fald ½ time inden du går i seng, men det ved jeg godt ikke altid kan lade sig gøre. Så sørg for at lave dit stilhedsritual.

– Hukommelsestab

Jeg tager denne her med, selvom den reelt er mental, for den er simpelthen så vigtig! Bytter du om på ord? Kan du ikke huske hvad ting hedder? Glemmer du pludselig hvad du er igang med? Forlægger du dine nøgler og glemmer pludselig at tage cykelhjelm på, selvom du har gjort det de sidste 2 år? KÆMPE faretegn!

For mig virkede det at begynde at meditere. Og når jeg kom hjem lagde jeg mig på gulvet i 10 minutter med lukkede øjne og lyttede til MusiCure. Det hjalp på stressen, og så kom hukommelsen stille og roligt igen. INGEN multitasking!

Multitasking er ikke cool, det er selvmord!

– Hjertesmerter

Her bør dine advarselslamper skrige og råbe, lyse rødt og gult og dreje rundt! Det gjorde mine desværre ikke… Smerterne er en stikken i brystet, en form for kort krampe, og det er altså farligt. Jeg gik med dem i ½ år, og det er det dummeste jeg nogensinde har gjort. Når jeg i dag tænker på, at jeg kunne have slået mig selv ihjel, bliver jeg så ked af det. Jeg har så meget mere i mit liv der skal nås, så mange mennesker jeg elsker som jeg vil leve sammen med. Og så udsætter jeg min krop for så meget stress, at mit hjerte begynder at true mig. Og for hvad? Anerkendelse? Prestige? Det næste kick og skridtet op af rangstien? Jeg kan ikke huske en skid af det halve år jeg var helt nede. Kan ikke huske at have fejret min kærestes fødselsdag, kan ikke huske hvilke eksamener jeg gik til, kan ikke huske noget som helst. Det er bare ikke det værd…

Jeg vil stoppe her, og minde om at hvis du har nogle af de her symptomer, så er det altså tid til at sige stop! Som sagt nytter det ikke noget at prøve at behandle symptomerne enkeltvis, du skal behandle din stress. Du skal stoppe! Du kan knokle røven ud af bukserne på løbebåndet, men hvis du er stresset forsvinder den mavedelle ikke! De minder du ikke har kommer ikke lige pludselig flyvende ind i dit hoved. Din tid kommer ikke tilbage. Du risikerer at miste dem du holder af, for det er så hårdt at være vidne til en person der ikke behandler sig selv ordentligt. Det er så hårdt ikke at kunne hjælpe, fordi stressede mennesker ofte er for stolte til at ville have hjælp. Men tag imod for fanden! Tag imod hjælpen, maden, kørelejligheden, gaveindkøbet og de strøg du får over håret når det hele bryder sammen.

Det er virkelig hårdt for mig at gennemleve alt det her igen, inde i hovedet. Jeg kan huske hvordan det var at ligge på sofaen og tude, og ikke vide hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af den verden jeg havde fået bygget omkring mig. Jeg følte mig som fange på mit eget slot, med elastikker snurret omkring mig, borende ind i mine arme. Og labyrinten blev bare ved og ved. Jeg havde ingen energi, vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Men jeg bad om hjælp. Og jeg tog bitte-små skridt. Min kæreste bestemte hvornår jeg arbejdede og hvornår jeg holdt fri. Han lavede de øvelser med mig som jeg fik af psykologen, og han talte med mig i telefonen i løbet af dagen, når jeg brød sammen foran skrivebordet for trejde gang på samme dag. Hvis du ikke har en kæreste, så alliér dig med din mor, din veninde, din ven, hvad som helst. Du SKAL have en støtte! En der kender hele historien og kan være der hele vejen. Men frem for alt så beslut dig for at det skal være slut. Lige nu.

I haven’t got the energy to write this in English right now. Please just take care of yourself and take stress seriously.

Read Full Post »

Older Posts »