Feeds:
Posts
Comments

Archive for September, 2010

Krops-kærligheds-kur


Lone Powerprinsesse har lavet en fantastisk video der virkelig sætter tanker igang, omkring at være til stede og liiiiige tage det roligt. Se den her

Hun taler om at have sat sig selv på en krops-kærligheds-kur, og uden at jeg ved hvad hendes går ud på, så lyder det fantastisk! Og det lyder som noget jeg også vil… Så nu vil jeg tænke lidt over hvad min krops-kærligheds-kur skal indeholde. For det er vist tiltrængt lige nu, hvor jeg har arbejdet alt for mange timer i denne uge og kan mærke halsen kradse en smule… Det er svært at lære en gammel hund nye tricks – til gengæld er den gamle hund blevet mere opmærksom, og kan stoppe sig selv i tide når det begynder at gå galt 🙂

Advertisements

Read Full Post »

Immunforsvar


Når jeg får rigtig travlt, og derfor ikke sover nok, så går mit immunforsvar helt i bund og jeg bliver nemt syg. At det så er efterår og mine kollegaer render rundt med deres børns sygdomme, samlet op i børnehaven gør det ikke bedre… Men hvad gør jeg så? Ja hvis jeg ikke har mulighed for at gå lidt i hi, jamen så øger jeg mit c-vitamin indtag og husker mine urtevitaminer, og så spiser jeg mange af de her: grønne smoothies med banan, spinat, vanille, citronskal og rismælk. De smager godt, og min krop elsker det!

image

Read Full Post »

Kontor Zen


image

Se hvad der hænger på mit kontor. Og den virker faktisk! Den minder mig om liiiige at falde ned og trække vejret i bund. Det er kontor Zen der vil noget 🙂

Read Full Post »

Selvudviklings-helvede


Jeg har gået og tænkt over en ting i dag… Jeg har i mange år læst en masse spændende bøger omkring psykologi, sundhed, personlig udvikling og andet i denne genre. Mange af dem med super gode råd, øvelser og mønstre som der både kan tænkes over, og arbejdes på at implementere.

Men når jeg først kommer ind i sådan en stime af bøger, så er det som om jeg glemmer at afsætte tid mellem hver bog, til at reflektere over indholdet og rent faktisk arbejde på at ændre nogle ting i mit liv. Den næste bog kommer bare til, bliver læst, ting noteret og husket på, men efterhånden som der kommer flere og flere bøger, og færre og færre ting jeg rent faktisk opnår – ja så føler jeg at jeg er endt i selvudviklings-helvedet.

Et helvede hvor der ikke sker nogen som helst udvikling, men snarere stilstand. Og så er det faktisk at jeg tror at de her bøger gør mere skade end gavn! For selvudviklings-bøger kan også nogle gange være en undskyldning for ikke at handle i ens liv. “Jeg vil bare lige læse denne her bog, og samle noget viden… Og den næste, og den næste…” Der bliver nødt til at være tid til reflektion og handling, ellers kommer man aldrig nogle vegne.

Bare en lille tanke, og måske en opfordring til at huske at handle i dit eget liv!

Read Full Post »


Når jeg når til weekenden, sker det ret tit for mig at jeg falder i en meget velkendt fælde. At have travlt med at holde fri!

Kender du det, at du fredag eftermiddag har besluttet at weekenden skal være helt læse/arbejds/pligt fri? Og på vej hjem i bilen begynder du straks at planlægge alle de SKØNNE ting som du skal i weekenden, så du rigtig kan få slappet af? Det gør jeg lidt for ofte… Og lad mig fortælle dig en hemmelighed.

Jeg har det aller bedst når jeg ikke planlægger en krone.

For hvem kan slappe af, når der hviler et konstant pres på skuldrene, fra den plan der blev til i bilen på vej hjem, og som indeholdt at:

– få læst den nyeste bog (for det er såååå hyggeligt at sidde i sofaen med et tæppe, en bog og en kop the)

– få gået en god lang tur (frisk luft gør mig så glad, og det er jo både motion og hygge på én gang)

– få bagt en kage (for er der noget bedre end kage og kaffe søndag eftermiddag?)

– få taget på Louisiana med manden (for det er så skønt at være kulturel)

– få siddet i gården og kigge lidt på efterårsfarverne (for hvor giver det bare ro i sjælen)

– få startet på mit strikkeprojekt (for jeg slapper sådan af når jeg sidder med strikkepindene i hånden)

– få bagt brød til ugen (for det er så hyggeligt når her dufter af boller)

Jeg kan i hvert fald ikke nå ned i det laveste gear, som jeg gerne vil i weekenden, når jeg kører efter en tidsplan der skal indeholde alle de ting. Selve det at jeg har planlagt det, gør at der lukker sig en elastik om mig, og jeg får brug for ro, fred og plads.

Det sjove er, at når jeg ikke planlægger noget som helst, ender det med at jeg gør alle de ting på listen ovenfor. Og mere til. Jeg har det bare meget hyggeligere, fordi det ikke involverer stress.

Read Full Post »

Om at være nyuddannet


Nu ved jeg ikke hvor længe man får lov at være med i kategorien, men da jeg kun har været i mit job i godt 4 måneder, så føler jeg mig stadig berettiget til at kalde mig nyuddannet. Jeg deler denne kategori med rigtig mange mennesker, og rigtig mange af dem er kvinder. Kvinderne stormer frem, overhaler mændene på universitetet, nok også snart i virksomhederne, knokler derud af for at opnå succes og for at gøre op med årtiers (århundreders?) tankegang hvor mændene har været de førende på arbejdsmarkedet. Og kvinderne knækker halsen…

Vi vil det hele på den halve tid, giver køb på vores kvindelighed i kampen og de fleste af os er enten pleasere der bryder sammen fordi de vil gøre alt for alle, eller hårde kællinger der bryder sammen fordi de ikke orker mere snak om golf, flere jagtture eller flere aftener væk fra hjem, mand og nogle gange børn. Og i øvrigt har vi alt for høje ambitioner… Eller hvad?

Jeg tror på, at vi har for høje ambitioner. Om de skyldes dameblade og medier, arbejdskulturen her i landet eller hvad ved jeg ikke. Men jeg har selv haft dem – og har dem stadig lidt endnu.
Jeg var nok både pleaser og hård kælling, og min historie er jo lidt speciel, fordi jeg fik stress FØR jeg var færdiguddannet. Men da jeg havde fuldtidsjob ved siden af studiet, led jeg nok under de samme komplekser som andre nyuddannede. Ambitionerne om at være den bedste, og frygten for at blive afsløret. For når man er nyuddannet har man ikke styr på det hele. Man har faktisk sjældent styr på særlig meget, for én ting er at være god til sit fag, noget helt andet er at fungere på arbejdsmarkedet. Kende jargon’en. Og hvile i sit job.

Jeg har været bange for at der var nogle der skulle finde ud af, at der var noget jeg ikke vidste. Derfor knoklede jeg som en vanvittig. Hver gang der var et ord jeg ikke kendte, jamen så slog jeg det op i al hemmelighed, i stedet for at spørge. Det samme gjaldt metoder, virksomheder og personer. For de skulle ikke kunne afsløre mig…

Højt at flyve, dybt at falde. Det er et udtryk jeg nu kender særdeles godt. For hvad så efter man er brudt sammen? Falder man så tilbage i rollen som pleaser eller hård kælling? Ja måske… Hvis ikke man passer på i hvert fald. Det kræver indsats og arbejde at forblive ude af stress, i hvert fald hvis man har stress i blodet. Og som nyuddannet vil du altid være bagud på et eller andet punkt. Og det tror jeg faktisk ikke kun gælder nyuddannede. Der er altid nogen der er bedre end os, til ét eller andet. Get used to it! Og det er jo faktisk meget fedt, for så kan man lære noget, udvikle sig.

Du behøver ikke kunne det hele, og uanset hvor mange kræfter du bruger på at male glansbilleder over hullerne i din viden, slå ting op, være hård med de hårde og hurtig med de hurtige, så ved de det godt alligevel. At når du er nyuddannet så ved du ikke det hele. Og jeg tror på, at du får mere ud af at indrømme at der er noget du ikke ved, end at løbe dig selv ihjel for at lade som om. You ain’t fooling nobody, og du falder med et brag. Og det er glansbillederne ikke værd…

Ambitioner er omvendt også rigtig gode, og der skal være plads til folk med ambitioner! Jeg ville aldrig kunne være sådan en der satte sig ned, og var tilfreds med status quo hele tiden. Bevares, nogle gange kører livet bare og udviklingen er ikke så tydelig, men der sker hele tiden lidt i mit liv. Jeg vil være hamrende god, jeg vil være den bedste og jeg er ikke bange for at knokle for det. Jeg vil udvikle, forbedre og nå toppen. For jeg elsker at arbejde! Og jeg mener ikke at frygten for stress skal stoppe mig i mine ambitioner eller arbejdsliv. Jeg skal bare have en balance i livet. Og jeg har heldigvis fundet nogle værktøjer der hjælper mig. Et af værktøjerne er, at være ærlig omkring hvordan jeg har det. Også selvom det betyder at tude foran chefen, når han stikker hånden lige ned i den hvepserede der hedder stress.

Jeg føler ikke at jeg har det ekstra hårdt fordi jeg har haft stress. Jeg føler ikke at man skal tage ekstra hensyn til mig. Jeg skal tage hensyn til mig selv, men jeg vil være med hvor det sker! Det skal bare være uden glansbilleder. For nogle gange ramler korthuset og det er ok. Jeg ved bare nu, hvordan jeg skal bygge det op igen…

Read Full Post »

Plads


image

Når man føler sig indeklemt kan selv små steder føles befriende store. Jeg havde et pludseligt behov for luft omkring mig, så derfor er jeg lige nu på Assistens Kirkegården på Nørrebro. Og Idag er her stort nok til at give mig følelsen af frihed – selvom her faktisk er småt…

Read Full Post »

Older Posts »