Feeds:
Posts
Comments

Archive for May, 2010


Anette fra Beautyspace skrev forleden en kommentar her på bloggen, hvor hun skriver “det har noget at gøre med, at jeg vil så meget”. At grunden til at man mister nærvær, og glemmer at prioritere sine elskede og de ting i ens liv der ikke handler om arbejde, ikke nødvendigvis er stress, men simpelthen at man vil for mange ting på én gang. Og jeg giver hende fuldstændig ret!

Min vigtigste erkendelse i forbindelse med dette er, at det ikke går at tage sine elskede for givet. Jeg tog min kæreste for givet, på et tidspunkt hvor jeg var så begravet i mit eget job og mig, mig, mig, at jeg slet ikke kunne se udover min egen næse. Og hvorfor var jeg endt der? Fordi jeg ville for meget. Jeg ville både have jobbet som managing director, det andet job i den fede internationale virksomhed, jobbet som projektudvikler, mit studie og speciale, mine veninder, min familie, min yoga, den pæne (og rene) lejlighed… og til sidst min kæreste. Inderst inde betød han aller mest for mig af alle de ting, men udadtil lå han sidst på listen.

Og hvorfor vil vi så have det hele? For mit vedkommende handlede det dels om prestige og dels om passion. Og en hel del om angsten for at gå glip af noget.
Først og fremmest elskede jeg mine jobs. Det var fuldstændig fantastisk at få lov til at lave de ting jeg har lavet, som ung studerende, og det har været så fedt! Mine jobs var min hobby, og jeg blev helt høj af at udføre dem! Men jeg havde glemt at se på hvor mange timer døgnet har, og fik sagt ja til for meget. For hvem har lyst til at sige nej til chokoladeis? Ja du tager måske på af det, men nu spiser vi det, og så løber vi lidt hurtigere og længere imorgen. Sådan fungerede tingene oppe i mit hoved. Men man kan ikke løbe længere, når døgnet pludselig løber fra en.

Så mine jobs var min passion, men jeg glemte at huske på, at samvær og samtale med min kæreste jo også er min passion. Det blev overskygget af de andre fantastiske ting, af de to andre grunde: Prestige og angst. For det var jo vildt flatterende og bekræftende at have alle de muligheder, og at blive tilbudt de jobs. Og der var helt sikkert prestige i det! At kunne fortælle andre folk om mine jobs gav mig en bekræftelse jeg havde brug for, fordi jeg i min søgen efter at udvikle mig fagligt, havde glemt at udvikle private Julie. Så inde i mit hoved var faglig succes = succes for hele mit liv. Hele Julie. Det forholder sig bare ikke sådan. For livet er mere end arbejde – men det ved jeg først nu. Jeg identificerede mig 100% med mit arbejde, og derfor følte jeg kun at jeg fik noget ud af livet, hvis jeg præsterede noget der kunne måles, vejes og reklameres for.

Og endelig var jeg så bange for at gå glip af noget. Jeg var bange for, at hvis jeg sagde nej til et job, foredrag eller andet, så ville alle de andre studerende blive meget bedre end mig, jeg ville blive en nobody og ville aldrig få et job. Talk about having serious issues! Det har været et kæmpe emne til mine psykologsamtaler, og jeg arbejder stadig med at finde ud af at det er ok at sige nej. Og at der faktisk er respekt omkring det at kende sine egne grænser!

I dag vil jeg stadig for meget. Jeg siger ja til for mange ting engang imellem, og vil gøre alle glade, høste klapsalverne og følge min passion. Men jeg er mere opmærksom på, at jeg er et helt menneske. Og lever i langt højere grad efter den tankegang jeg præsenterer i dette indlæg omkring kopper. Jeg har kun en vis mængde energi. Og jeg skal bygge et helt menneske. Derfor skal jeg nære alle delene af mig, og deri består at prioritere familien og kæresten over arbejdet. Men jeg skal huske på det hver eneste dag, og som jeg skriver i dagens tidligere indlæg, så er det en daglig ting for mig, det med at holde fast i mine prioriteter. But I’m getting there…

Vil du for meget? Og hvordan tackler du det? Kører du på, eller har du nogle metoder til at holde dig selv i nakken med?

Read Full Post »


Hvis du går op i selvudvikling, stressbekæmpelse og i det hele taget gerne vil ændre noget i dit liv, har du sikkert brugt masser af tid på at beslutte dig for hvad du skal lave om. Hvilke mønstre der skal brydes, og hvilke nye ting du vil introducere i dit liv. Men holder det? Eller gentager du dine gamle mønstre? Med andre ord: Lykkes det dig at lave om på dig selv?

Det er helt klart, at der hos mig er nogle mønstre som ligger så dybt i mig, at jeg ikke har haft succes med at ændre dem sådan helt fundamentalt. Og det har jeg accepteret. Der er nogle mønstre og vaner som jeg falder tilbage i, hvis jeg ikke passer på, og derfor er det ting som jeg er opmærksom på i hverdagen. F.eks. en ting som ikke at lade mig rive for meget med i mit arbejde.

Den store udfordring er nu, at huske på ikke at slå sig selv oveni hovedet, for ikke at kunne ændre på vanerne for evigt. Jeg er nået dertil, hvor jeg har accepteret at jeg har stress i blodet, det ligger dybt i mig at lade mig rive med, blive begejstret og arbejde for meget, men jeg holder mig i balance med yoga, løb, meditation, sund mad og med min kærestes hjælp. For mig handler det derfor om en balance, og om at blive i en tilstand hvor jeg er opmærksom på hvordan jeg har det, snarere end at lave fuldstændig om på mine indgroede mønstre. Simpelthen fordi jeg også har gavn af det store drive og engagement mine “dårlige vaner” bidrager med.

Tror du at man kan finde balancen? Eller bliver man simpelthen nødt til at gøre op med sine vaner én gang for alle – og ændre sine mønstre?

Read Full Post »

Note fra min dagbog


D. 26. september sidste år, skrev jeg følgende i min dagbog:

“Der er aldrig rigtig stille i mit hoved. Det ville jeg sådan ønske at der var.”

I dag er der stille engang imellem. Men der er stadig arbejde at gøre. Og hvor er jeg lykkelig for, at have taget ansvar for mit liv, og være nået så langt. Der står nemlig også følgende:

“Mit liv handler om at gøre MIG glad!”

Read Full Post »


Mange af de folk der ender her på siden, vil vide hvad de skal spise under deres eksamen. Og det har jeg jo selvfølgelig en mening om 🙂

Som nævnt i min tidligere post om stress og mad, er et stabilt blodsukker vejen frem, hvis du vil undgå at crashe om eftermiddagen og få lavet mindre end du havde sat dig for (=mere stress, fordi du ikke når dine mål). Derudover er et stabilt blodsukker ifølge min erfaring, også med til at stabilisere dit humør, hvilket er ekstra vigtigt hvis du er under pres eller stresset. Så hvad med den eksamen?

Normal eksamensmad for de fleste mennesker, har været den samme i al den tid jeg har gået til eksamen. Og det har jeg efterhånden i en del år. Og med DTUs eksamenshaller med flere hundrede mennesker til hver eksamen… Ja så er der grundlag for noget research! De fleste mennesker sidder med bordet fyldt med slik, kiks, sodavand og et par forkølede gulerodsstænger – måske et æble hvis det går vildt for sig.

Det er efter min mening den sikre vej til en helvedeseksamen, for hvis du sidder til eksamen i fire timer, i forvejen er presset over læsning, ikke har sovet så meget de seneste dage/uger, er nervøs og jittery og så lægger ud med vingummibamser i den første time… Så ser den fjerde time højst sandsynlig ikke så sjov ud. Med mindre du bliver ved at opretholde dit sugar-high, hvilket i mit tilfælde har ført til uklar tænkning og rastløshed – ikke det smarteste at opleve i den sidste time hvor du virkelig skal præstere! Det samme gør sig sådan set gældende i løbet af en arbejdsdag. Shit det er ærgerligt at være flad kl. 15 og have to timer tilbage på pinden!

Så hvad skal du spise? Jamen hvorfor ikke tage en helt almindelig frokost med? Til min sidste skriftlige eksamen havde jeg en boks med, med spinat, ovnbagte søde kartofler, agurk, kylling, olivenolie og parmesanost med. Protein, langtidsnedbrudte kulhydrater og godt fedtstof. Et æble til dessert, et par mandler og to stykker mørk chokolade gav mig lidt at spise af, som eksamen skred frem. En flaske vand, en gaffel og en serviet – jeg var good to go! Eller smæk to rugbrødsmadder i tasken, med lidt frugt og nødder som dessert. Det kræver ikke mere hjernekapacitet at spise salat med en gaffel, end det gør at spise chokoladekiks, hvis det er planlagt ordentligt.

Jeg havde det fantastisk gennem hele den eksamen! Og mine andre eksamener hvor jeg har gjort det samme. Godt overblik og energi hele vejen igennem – fedt! Og ja det kræver da overskud lige at få smidt en frokost sammen. Men aftenen inden eksamen skal du alligevel holde lidt fri, for at alting kan nå at synke ind og roen sænke sig i din krop. Så brug da 20 minutter i køkkenet! Eller tag rester fra aftensmaden med.

Så hvorfor skal eksamen være en undskyldning for at hælde piratos i hovedet? Lav noget nærende mad, og gør dit til at eksamen går bedst muligt.

Read Full Post »


Dette brev skrev jeg til min kæreste, 4 måneder inden jeg selv erkendte at jeg havde stress. Skræmmende, for i dag kan jeg læse af brevet, hvor stresset jeg faktisk var på det tidspunkt. Jeg vidste godt at jeg var trist og småstresset, men intet i forhold til det der skulle ramme mig. Se om du genkender noget…

“Kære skat,

Der er lige gået noget vigtigt op for mig. I den seneste tid har jeg været alt for fokuseret på at jeg selv skulle have det bedre, spise rigtigt osv., at jeg helt har glemt også at arbejde for at vi har det godt! Jeg har ladet mit arbejde få 1. prioritet, det er det eneste jeg taler om og tænker på – men fra nu af skal mine tanker handle om DIG og OS!

Jeg har opdaget at grunden til at jeg kan gå rundt og savne dig i hverdagen, selvom vi  har været sammen hele dagen inden er, at mit fokus ikke er nok på dig når vi er sammen. Det handler hele tiden om “mit job”, “mit [firma]”, “mit speciale” og det er jo til at brække sig over!!! Jeg vil være tæt med dig igen, tage mig tid til dig og ikke måle al min tid på om der sker noget effektivt! Bare kunne være sammen uden der skal ske noget. Og ikke mindst tage øjnene og tankerne fra arbejdet hvis du vil sige noget, hvis du synes vi skal spille playstation eller lign. DU skal være 1. prioritet i mit liv!!!

Det er hårdt at erkende de her ting. Hårdt at jeg har negligeret alt det der betyder mest for mig, og snydt mig til at tro at mit arbejde virkelig er vigtigt.

Jeg starter med at melde ud til folk at jeg måske ikke vil være så tilgængelig, fordi jeg har vigtigere ting at lave! Har faktisk lige sendt en mail til [firma] omkring det, og sætter måske et generelt autosvar på mailen [Det gjorde jeg samme nat].

Jeg elsker dig, og håber at få en times tid til [computerspil] og ligegyldig men helt essentiel samtale! Kan ikke vente med at kramme dig, og påtænker at vække dig lige nu for at snakke – men det går nok ikke 🙂

Kys og knus,

Dit [kælenavn]”

Går du med nogle af de samme tanker? Negligerer du de vigtigste ting i dit liv?

Read Full Post »


Jeg bliver simpelthen lige nødt til at adressere dette emne, for puha hvor har sex forvoldt mig mange hovedbrud og problemer under min stress-periode.

Når jeg er vanvittigt stresset har jeg ikke lyst til sex. Slut. Det kan ikke fremprovokeres, fremelskes eller noget som helst andet, for jeg er slet ikke i kontakt med min krop. Og jeg tør vædde på at mange af jer har det ligesådan! Eksamensperioder, under spidsbelastning på arbejdet og lignende er også sex-fri perioder i mange hjem så vidt jeg har kunnet lure fra min omgangskreds. Det er rigtigt at sex og orgasmer kan reducere stressfølelsen, hvis det kan lykkedes at mønstre lysten til det. Og det kan jeg også godt når jeg “bare” har virkelig travlt. Men når vi snakker regulær stress, så var det no way in hell at min kæreste kunne få mig i gang! Og det var virkelig svært at have det sådan…

Hvis du kan genkende følelsen af slet ikke at være i kontakt med hvad der foregår i kroppen under sex, at tanker om telefonopkald og mails dukker op i dobbeltsengen og at du generelt føler dig som en vindtør sild, jamen så kan du nok godt være med her 🙂

I tillæg til at være stresset og føle at hele livet var forfærdeligt, så begyndte jeg også at få dårlig samvittighed over at være en dårlig kæreste. En kæreste der – udover at få al tiden til at gå med at tude, spise eller tale om stress og speciale – ikke engang kunne mønstre entusiasme omkring sex, bare en enkelt gang om ugen. Det var ikke hensigtsmæssigt. Og uanset hvor meget min kæreste prøvede at overbevise mig om, at det altså var helt i orden, og at jeg skulle koncentrere mig om at blive rask, så kunne jeg ikke lade være at være ked af det over det problem også. Så hvad gjorde jeg? For jeg kan vist godt afsløre at jeg i dag har fint lyst til sex igen 🙂

Jeg kunne ikke rigtig acceptere at jeg bare ikke havde lyst, men jeg prøvede virkelig. Og så begyndte jeg at arbejde på at få kontakt til min krop igen. Under stress foregår alting oppe i hovedet, og den connection der normalt er med kroppen forsvinder. Her brugte vi bl.a. denne øvelse:

Du lægger dig nøgen på sengen, måske med et tæppe over føderne, på maven i et varmt rum. Sæt måske noget afslapningsmusik på, såsom MusiCure. Så trækker du vejret dybt, og din kæreste stryger dig over ryggen og benene. Og det gør han i ½ time. Og du skal ikke give noget igen. Og det må ikke ende med sex. Og det er ok hvis du falder i søvn. Det handler om at få dig til at mærke din krop, på en måde hvor der ikke er pres for at du skal føle dig tynd, sexet, lækker, udfordrende eller præstere noget som helst. For når du er stresset som nu, så kan du sikkert heller ikke mærke sult på samme måde som før (eller du ignorerer den i hvert fald), kan ikke mærke hvad du helst har lyst til på særlig mange punkter.

Men denne øvelse og en masse anden stress-terapi, begyndte jeg at kunne mærke min krop igen. Og så kom sex-lysten tilbage. Håber jeg kan hjælpe dig til det samme…

Snart følger et indlæg, hvor jeg viser jer et brev jeg skrev til min kæreste, tre måneder inden jeg erkendte at jeg havde stress. Et brev om hvor meget mit arbejde fyldte, og hvor lidt jeg var til stede. Når jeg læser det i dag, kan jeg se alle stress-tegnene og begyndte at græde da min kæreste fandt det i en bunke her til formiddag. Men jeg håber at det kan sætte nogle tanker igang hos jer.

Read Full Post »


Ting der i denne weekend har givet mig ro, og hvor jeg har kunnet være nærværende i det jeg laver

Lækker smoothie – husk at smage ordentligt på din mad

En løbetur i støvregn, uden tidstagning eller distancemål – bare mig, mine løbesko og Mads & Monopolet i ørerne

Min elskede kamillethe, der er instant-zen

Brødbagning – fantastisk afslappende og meditativt

Hygge i stearinlysets skær

Read Full Post »

Older Posts »