Feeds:
Posts
Comments

Archive for January, 2011

It’s a beautiful morning


image

Det kan godt være at det er mørkt og koldt udenfor, men min morgen har været fyldt med solskin. Har lyttet til denne her:

Og spist lækker morgenmad. Og indstillet mig på at være glad for verden og hverdagen. I eftermiddag står den på yoga og mere selvforkælelse i form af sauna 🙂
Hav en skøn torsdag!

Read Full Post »

Taknemmelig Tirsdag


Idag er jeg taknemmelig for at:
– Jeg har haft råd til en bil, så jeg kan køre på arbejde
– At min krop fungerer super godt
– At jeg har nok overskud til at lave skøn morgenmad (havregrød med banan og vanille, toppet med blåbær og hasselnøddesmør)

image

Read Full Post »


Jeg har tænkt lidt over, at mine forventninger til mit liv nogle gange overgår hvad der er muligt. Her mener jeg både på lang sigt, samt hvad der skal ske indenfor det næste års tid eller to. Og i den næste uge for den sags skyld. Sagt helt kort: Jeg har for travlt.

Jeg har simpelthen for travlt med, at alting skal presses ind på så kort tid som muligt. Jeg skal opnå noget hver dag. Hvis ikke jeg har afsluttet noget, opnået noget, så fanger jeg mig selv i at synes at dagen har været spildt. Er det noget du kan genkende?

Selvom jeg ikke vil give køb på mine høje ambitioner, som jeg langt hen af vejen mener driver værket, så vil jeg gerne sætte mere pris på det at være. Kunne gå på arbejde og udføre nogle opgaver, uden at behøve at ændre verden hver dag. Falde til ro med tanken om, at nogle dage sker der en masse, men de fleste dage i livet er hverdage. Og hverdagen er hyggelig, vidunderlig og fantastisk, men ikke nødvendigvis fyldt med skelsættende eller memorable oplevelser hele tiden.

De fleste mennesker bliver født, lever livet og dør, uden at have sat noget større fodaftryk på verden. Det synes jeg bare ikke helt harmonerer med – i hvert fald min generations – ambitioner om at “blive til noget”. Jeg tror måske vi er for mange der går rundt, og tror at vi skal gøre en kæmpe forskel. For alle kan ikke ændre verden. Men hvorfor har vi den trang? Er det fordi vi er vokset op i den lille generation fra 80’erne, og har fået at vide at der ville blive mangel på arbejdskraft, mangel på nogle til at få tingene gjort, når vi blev voksne?

Eller måske er det bare mig der vil det hele. Kæmpe karriere, penge, spændende hobbies, børn og en stor familie der samles om langbordet om søndagen. Og jeg lever stadig efter udtrykket “reach for the stars”. Jeg tror bare at jeg skal acceptere at turen til stjernerne gerne må tage lidt længere tid end først antaget.

Read Full Post »

Perfekt weekend


Kender I den følelse af at kunne læne sig tilbage mens man har gæster, og bare konstatere at luften summer af snak, alle er afslappede og der er 100% hygge? Sådan havde jeg det i fredags, og det er den perfekte start på weekenden.

Havde ambitiøst nok inviteret 12-15 gæster til rødvin og apperitivo (lidt mere lækkert ord end det danske “pindemadder”), kl. 16.30 fredag eftermiddag og aftenen frem. Men lur mig om alt ikke klappede fuldstændig som det skulle! Og jeg kunne skænke mig et velfortjent glas rødvin og bare tage del i festlighederne. Helt fantastisk.

Igår stod den på brunch og gode smoothies, bytte-gaver tur i centrum, sushi og lækker italiensk mad, tosomhed i sofaen, kærlighed, friske tulipaner til stuen, franske hasselnødder med chokolade  og glæde over at jeg ikke længere er stresset. Kan godt huske dengang jeg ikke kunne nyde weekenderne, fordi jeg altid arbejdede eller havde et hjerte der hamrede afsted som en galop-hest. Men det er slut – her er nydelse i fulde drag!

Read Full Post »

Ugens yoga-pose


Jeg læste forleden denne artikel på YogaJournals hjemmeside omkring Winter Wonder Yin. Den taler om hvordan vinteren er yin tid, og dermed tiden for rolige aktiviteter i hjemmet, lav energi og hvile. Jeg er jo stærk fortaler af at lytte til min krop, og tror på at når den fortæller mig at jeg skal sove mere om vinteren, at den ikke har ligeså meget overskud til arrangementer og at jeg skal bruge mere tid i tosomhed med min mand på sofaen – så har den ret!

Det er naturligt for mig at trække mig tilbage om vinteren, ind i min hule med the og tanker, og jeg nyder det. Og arbejder på at acceptere det, i stedet for at føle mig “doven” og tvinge mig ud og igang. Ugens yoga-stilling er derfor en der grounder mig, er simpel og giver mig fred og energi samtidig.

HP_209_Uttanasana_248.jpg

Uttanasana (standing forward bend). For ikke-yogier derude, kan I læse en udførlig beskrivelse her http://www.yogajournal.com/poses/478, hvor billedet også er lånt fra. Jeg elsker at komme helt ind i stillingen, og bare nyde og observere.

Dagen i dag startede i vores mørke stue, kun lyst op af et stearinlys. Jeg havde en varm kop Pukka-the med mig, og efter et par slurke til at varme mig, indledte jeg dagen med en skøn meditation. Derefter fulgte lidt blid yoga, heriblandt Uttanasana, lidt dagbogsskriverier og så var jeg klar til bad, morgenmad og dagens udfordringer.

(Jeg mediterer på et lammeskind der har ligget på radiatoren. Hvis du har et så prøv – det er vidunderligt!)

Read Full Post »


Penge er nogle steder sådan noget tabu-halløj, men ikke her. Jeg tjener penge og elsker at bruge dem på mit og andres liv. Så hvad er planen i 2011?

Jamen første element af min plan er, at jeg skal spare minimum 10% af min nettoindkomst op hver måned hele året. Og det er et stort minimum, for realistisk set kan jeg nok spare ca. 30% op. Men man skal ikke stile for højt 🙂

Jeg vil tracke mit forbrug, så jeg kan gennemskue helt præcis hvad jeg bruger flest penge på. Helt ned til om det er havregryn, fisk, mascara eller rødvin. Det står nok ikke på hele året, men så længe det er relevant.

Jeg vil spare op til et spejlreflekskamera i 2011, meget i forlængelse af mit mål om at tage flere billeder.

Vi skal spare sammen til at rejse. Bl.a. til Toscana i sensommeren 🙂

… og så skal vi spare op til at gå fra lejlighed til hus. Drømmen om græs under fødderne og mere plads og ro kommer tættere på. Super spændende!

Jeg kan godt lide tanken om at spare sammen til noget. Uanset om vi har pengene til at gå ud og købe et kamera i dag, så er der noget rart forbundet med forventningens glæde og aktivt at arbejde for et mål.

Er der noget du skal spare sammen til i år?

Read Full Post »

Taknemmelig Tirsdag


I dag er jeg taknemmelig for:

– At min mand elsker mig, selv i perioder hvor jeg er fraværende mentalt

– At jeg har et job jeg elsker

– At jeg er på rette vej i livet

Hvad er du taknemmelig for?

Read Full Post »

Older Posts »