Feeds:
Posts
Comments

Archive for March, 2011


Ved du hvad der er kærlighed for dig? For mig er kærlighed:

  • At tilgive
  • At være rummelig
  • At trække vejret dybt
  • At købe friske blomster til stuen
  • At spille squash (indsæt sportsgren der gør dig glad)
  • At gå en lang tur i solskinnet
  • At bage vanvittigt lækre kager (og spise dem!)
  • At nusse min mand i nakken
  • At låne, købe og læse bøger
  • At lovprise mig selv
  • At være stille
  • At drikke rødvin
  • At spille trivial pursuit over en kop the (og mere af den der kage)
  • At sidde i solen og løse kryds-og-tværs med min mand
  • At stå tidligt op og lytte til stilheden og fuglenes sang
  • At gå i Meyers Bageri og købe godt brød til brunch
  • At dyrke yoga
  • At smide “bør” ud af mit ordforråd
  • At leve afbalanceret

Der er ikke noget der er forbudt i mit liv, andet end ubalance. Jeg må gerne arbejde rigtig meget i nogle dage – så restituerer jeg bare nogle dage herefter. Jeg spiser gladeligt is med hjemmelavet karamel- og chokoladesauce samt friske hindbær – og har helt naturligt mere lyst til grøntsager og kød dagen efter.

Selvfølgelig kokser alt engang imellem, og jeg lever af guldkarameller mens jeg sidder på kontoret om aftenen, skændes med min mand og er så minus-zen-agtig som man kan blive. Men heldigvis vender det hurtigt igen, og jeg kan være nydelses-Julie igen.

Nu rammer solen snart det lille indhak i vores gård, der er helt perfekt til morgenthe og lørdagsavisen. Pakket ind i tæpper og med nydelse i højsædet. Så der vil jeg gå ned. Nyd livet!

Advertisements

Read Full Post »

Om at rydde ud


Jeg er ikke særlig god til det der med at “simplify” mit hjem. Vi har for mange ting, for mange bøger, for mange møbler og for mange ting med historie. Jeg starter tit på det, men ender med halvvejs at droppe projektet igen, fordi jeg må erkende at jeg ALDRIG bliver hende der med Bo Bedre hjemmet og nordisk minimalisme over det hele. Jeg bliver heller aldrig hverken Shabby Chik eller svensk ødegård, kitsch eller kongelig. Jeg er vist bare Julie… Og mit hjem er Julie. Tit rimelig rodet, med en masse fragmenter af ting og sager liggende rundt omkring, men med masser af kærlighed, mad og ting med betydning. Og ved I hvad? Det er egentlig helt ok.

Engang imellem er det virkelig rart at få smidt en masse gammel møg ud, og få skabt lidt rene linier. Det giver noget ro, ikke at hænge sig for meget i materielle ting (men jeg elsker altså mine familiefotos, de der lysestager jeg købte på det der loppemarked og de gamle bøger). Og uanset hvor meget jeg smider  ud og ryder op, så når det bare aldrig til at være sådan som jeg forestiller mig. Forestillingen er nok kommet fordi Bo Bedre heksen har indtaget et par kvadratmeter af min hjerne (og åbenbart har jeg en meget stor hjerne…) og hun råber lidt for højt nogle gange. Pointen? Når alt kommer til alt, gider jeg nok ikke bo i en udgave af Normann butikken uden rod og hygge. Så derfor skulle jeg nok tage og smide hende heksen på porten og slappe lidt af omkring det der boligindretningshalløj.

Noget jeg til gengæld efterhånden KAN finde ud af at rydde ud i, er venskaber der har nået sidste salgsdato og de fucked up tanker i mit hoved – og det er guld værd!

Read Full Post »


Stresset – Moi? Mais non… Ikke længere. Men de sidste halvanden måned har været en prøvelse, hvor alle de gamle dæmoner har været oppe og vende. Inklusive “the crazy wife”. En tilstand nogle af jer kvinder derude måske kender en smule til.

Scenarie: Jeg træder ind af døren efter en virkelig hård dag på arbejde. Har nu to valg:

1) Give min mand et stort kys og hygge mig med ham, mens jeg lader dagens travlhed og adrenalien sive ud af kroppen.

2) Gå helt i spagat over at han ikke har [indsæt selv relevant huslig pligt], forsøge at argumentere for hvorfor han er en klovn i en strøm af snot og tårer, være hamrende uretfærdig i en time, for til sidst at indse at jeg selv er en idiot og undskylde til mine knæ bløder og jeg har grædt mig igennem en toiletrulle (a.k.a. the crazy wife).

“Hmmm gad vide hvad jeg skal vælge. Tror jeg vælger nr. 2, for så bliver jeg nok rigtig zen agtig bagefter, og har en super god aften”.

Hvad er det ved travlhed og pressede situationer, der kan få os (læs: mig) til at såre dem jeg holder allermest af? Rationelt eller særlig sødt er det i hvert fald ikke.

Den sidste uge-halvanden har “the crazy wife” heldigvis været på retræte. Der har fritiden været fyldt med solskin, kærlighed, gode bøger (Kate Morton: The Distant Hours er absolut anbefalelsesværdig!), stearinlys, kys, friske blomster, god the, tid til madlavning, tid på squashbanen og ren nydelse. Tænk, måske begynder jeg at kunne være forbillede for mig selv 🙂

Hav en dejlig dag, og husk rummeligheden og tålmodigheden.

Read Full Post »