Feeds:
Posts
Comments

Archive for May, 2011


Chris MacDonald skrev i en klumme i februar at “…samfundet sænker ikke farten og kravene, og det kan være en stor udfordring at finde tid til at motionere, sove nok, spise godt og være sammen med venner, når vi allerede er pressede.”

Ja, gu er det svært. Samfundet presser og presser, puster os i nakken og min personlige erfaring er, at det har lunger som den store stygge ulv. Derfor er jeg begyndt at bygge med mursten i stedet for høstakke.

Mine mursten er mine krav og prioriteter til mit liv. Chris MacDonald snakker om motion, søvn, god mad og socialt samvær. Vil du være med til en lille leg omkring det? Du skal bare færdiggøre sætningerne herunder – og gerne i kommentarfeltet, så jeg kan læse med 🙂

Nok motion er for mig… [At løbe, gå, svømme, cykle eller dyrke yoga 3 gange om ugen. Det er nok. Resten er bonus.]

Nok søvn er for mig… [En nødvendighed! Og at sove mellem 7½ og 8½ time hver nat.]

God mad er for mig… [Helst noget jeg har lavet selv, af hele og ærlige råvarer, både de søde og sprøde, chokolade og salat. Og som ligger nogenlunde i det kalorieleje som jeg ved min krop har det bedst med.]

Et godt socialliv er for mig… [Et liv hvor jeg ser min familie minimum hver anden uge, gerne hver uge, og veninder min. 1 og max 3 gange om ugen. Ikke mere, for resten af tiden er til mig og min mand.]

Så kan det godt være at samfundet dikterer noget andet, men jeg bliver nødt til at holde fast i ovenstående mursten, hvis jeg skal modstå presset. Og tænk, jeg har det faktisk helt godt med mine mursten.

Så er der jobbet, hvor det er lidt sværere. Der er kravene mange, man skal helst have en lysende karriere der stormer derudaf – og det vil jeg også vanvittigt gerne! Jeg elsker at arbejde, så derfor bruger jeg meget tid på det. Men set over en måned, skal jeg ikke have en gennemsnitlig arbejdsdag på mere end 9-9½ time. Det er min mursten, som sikrer at jeg har tid nok til at koble af og få ro til at få de gode idéer.

Hvis ikke vi bygger stærke huse, så vælter hele lortet om ørene på os. For samfundet stopper ikke, før vi sætter grænser. Hvis du giver Fanden en lillefinger osv…. Og husk på, at dine grænser er måske anerledes end mine. Du skal måske ikke arbejde mere end 8 timer i gennemsnit. Eller måske kan du klare 12. Bare husk: Work smart, not hard. Hvis du sidder og spiller Angry Birds i to timer, for at kunne sige at du blev på pinden til kl. 18 – ja så er du bare dum…

Read Full Post »


Jeg har været så glad hele dagen i dag! Glad på en måde som jeg ikke var engang, på en måde hvor jeg ikke kan blive slået ud – hvor jeg faktisk bare er grund-glad 🙂

Engang var jeg grund-mut. Der skulle ikke meget til før humøret lå under gulvbrædderne, og jeg græd umotiveret flere gange om ugen. Nu er der gå-på-mod og boblende lykke indeni. En af de vigtigste grunde? Jeg tror på at jeg fortjener at være grund-glad, og jeg behandler mig selv på en måde der beviser det.

På dage hvor jeg er glad er jeg:

– Smukkere: fordi jeg stråler af lykke, synes jeg er dejlig at se på og ikke har den kritiske stemme i hovedet
– Sværere at slå ud: fordi overskudet og inspirationen bobler inde i mig
– Mindre træt: fordi jeg har en masse at se frem til, både på arbejde og bagefter, hvor jeg kaster mig over min vidunderlige fritid

Hvorfor har jeg været glad i dag? Jamen hvorfor ikke? Solen har skinnet, jeg har haft nyt tøj på, haft god tid imorges, har gjort noget ud af mit hår, spist frokost udenfor, kunnet komme hjem til de bedste rester af lørdagens og søndagens avis (Fri og M/S fra lørdags- og søndags-Berlingeren) og en masse andre små ting. Mange bække små og alt det der…

Tit er det netop de små ting, og din indstilling til tingene, der gør forskellen. Engang da jeg var 16 og gik i gymnasiet, havde jeg en dag med småinfluenza – men jeg ville i skole. Jeg tog store behagelige jeans og en hættetrøje på (hættetrøjer klæder mig iKKE!). Så kom min mor ind på mit værelse og sagde: “Når du nu i forvejen har det dårligt, så vil jeg garantere dig at du føler dig endnu mere elendig, når du tager grimt tøj på”. Så lyttede (for en gangs skyld) til min mor, skiftede til noget pænt og tog afsted. Og lur mig om jeg ikke fik det bedre bare at at se mig i spejlet med det pæne tøj på!

Gør dig selv en tjeneste: Tag dit flotte tøj på hver dag, nus om dig selv, vælg de små ting i hverdagen som du ved kan hive humøret op. Det er måske bare rød læbestift, men det hjælper 🙂

En anden lille ting der kan gøre mig glad:

Read Full Post »

Morgen-Zen


image

God tid, en dejlig mand og løgismose skyr med friske jordbær, vanille, havregryn og rå kakaonibs. Min sundhed og min glæde… Håber din morgen var ligeså dejlig?
Hav en skøn dag!

Read Full Post »


Jeg er netop kommet hjem fra Spanien, på en fantastisk og vidunderlig (forsinket) bryllupsrejse! 30 grader, nærvær, sangria, friske grøntsager fra markedet, vandreture, kærlighed og i det hele taget den perfekte ferie.

 

 

 

Der var nogle lækre vandreruter i området, langs kysten med forrevne klipper og smukke naturområder. Vi smed rygsækken på ryggen og derudaf – frihed! Og fedt at have mulighed for at bruge kroppen, så den er klar til olivenolie, sangria og god is om aftenen 🙂

 

Vores “honeymoon”-frokost på en lille bitte lokal restaurant i Girona.

Strandene var så lækre, og er der noget mere romantisk end at gå med fødderne i vandet langs stranden, mens man holder sin elskede i hånden? Tror det ikke…

Vi var afsted uden computere, og telefonerne lå i en skuffe hele ugen. Helt perfekt at trække stikket ud, og bare fokusere på “Hvad vil jeg lige nu?”. Nu er det tilbage til en hverdag med inspiration fra ferien, nemlig lystbetonet og lækker 🙂

 

Read Full Post »


Ville bare lige give jer et link til denne skønne artikel omkring at skabe en rolig og skøn aftenrutine, der fører til optimal søvn. Vil selv slukke computeren nu, tænde et stearinlys, lave en kop the og tage lidt blide stræk på yogamåtten. Så tidligt i seng med en bog og lidt lavendeldråber. Sov godt!

sleep

Læs den her: http://www.yogajournal.com/health/2541

Read Full Post »


1. Vågn op og kig ud af vinduet

2. Nyd at vejret er rimelig lækkert!

3. Bliv liggende og læs avis

4. Stå op og lav en kop the

5. Tul ned i gården og kig lidt til køkkenhaven. Plant lidt ny persille.

6. Lav smoothie af græsk yoghurt, blåbær, vanille, banan og hamp-olie. Og lidt røræg. Servér i en sommergul skål, til at skabe glæde indeni

7. Hyg dig med din kæreste/mand/kat/dig selv

8. Brug en times tid på at beslutte hvilken kage der skal bages i eftermiddag (kage i små mængder kan sagtens være en del af et sundt liv)

9. Læg løbetøjet frem, og glæd dig til at bruge kroppen senere

10. Beslut dig for at være glad, sund og lykkelig!

Superwoman? Nej, livsnydelse og prioritering.

Read Full Post »

Vegetarisk vellyst


Jeg arbejdede hjemme igår, og når jeg slipper for transporten om eftermiddagen, har jeg lige pludselig ½ time ekstra til at kaste mig over nye, sunde retter i køkkenet. Jeg elsker at lave mad, og er villig til at bruge den ekstra tid det kræver, at leve sundt. For selvfølgelig tager det ekstra tid at snitte grøntsager, finde på spændende salater og sammensætte næringsrige måltider. Men det tager også tid at børste tænder – kunne du finde på at slække på det? Det handler om prioritering…

Igår stod den på en ny opskrift fra “Vegetarisk Vellyst”, som vi fik i bryllupsgave sidste år af en af mine venner.

Den er virkelig god til at skubbe lidt til tankegangen omkring et måltid. Valget var faldet på quinoa-frikadeller, der i bogen laves med rødbeder. Jeg brugte sød kartoffel i stedet, og det blev vanvittigt godt!

Min (lidt ændrede) opskrift:

  • 1 dl “rå” quinoa (ca. 3 dl kogt)
  • 1 stor sød kartoffel, revet groft og presset for væde
  • 1 medium løg, revet groft
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk salt
  • 1 dl fuldkornsmel (brug hvad du synes – rugmel, rismel el. andet)
  • Lidt revet parmesan
  • 2 æg

Det hele røres godt sammen til en fars og steges ca. 5 min på hver side i olie. Jeg serverede mine med salat af romaine, san marzano-tomater, citron-olivenolie-dressing og lidt parmesan i flager. Hvis du aldrig har gjort dig selv den tjeneste at købe san marzano tomater så GØR DET! Jeg ved godt de er lidt dyrere, men smagen eksploderer i munden på dig, og får dig til at drømme om Italiensk sommer.

Aftenen stod på en lækker gåtur med min mand, lidt rolig læsning med en kop the, og så selvfølgelig melodi grand prix 🙂 Elsker at gå efter aftensmaden, det får ligesom det hele til at falde på plads i maven, og det er så hyggeligt at gå og tale om dagen der er gået. Zen og sundhed i en lille kompakt pakke.

Read Full Post »

Older Posts »