Feeds:
Posts
Comments

Archive for July, 2010


At lade arbejdet være på arbejdet. Det er nok en af de ting jeg er allermest dårlig til. At lægge mine tanker, bekymringer og opgaver på jobbet, og tage hjem og være fritids-Julie.

Den er sikker med det samme. Hvis jeg kommer hjem og er pirrelig, sur, snerrer af min forlovede og ikke kan koncentrere mig om hvad han fortæller om sin dag – så er det fordi jeg har taget arbejdet med hjem! Det sker ofte når jeg har haft en travl dag, hvor jeg ikke har fået lagt låg på mine opgaver. Enten fordi de tager mere end 1 dag at løse, eller fordi jeg simpelthen ikke nåede at blive færdig.

Sådan en dag har det været i dag. Puha hvor gad jeg ikke høre på noget som helst om nogle andre jobs end mit eget. Og hvor har jeg faktisk bare været hamrende sur siden jeg kom hjem! Og når jeg først er i sådan et humør, så kan jeg ikke bare beslutte mig for at være glad. Der må andre midler til!

Om lidt tror jeg at lidt yoga, eller noget træning til Jillian Michaels’s DVD “30-Day Shred” kan klare lidt af rastløsheden. Og så må en bog og en kop the forhåbentlig kunne tage resten. For gider i hvert fald ikke spilde resten af aftenen på at være sur. Jeg tror måske at sådan en surhed går ind under kategorien “Fjollet” at bruge tid på…

Kender du følelsen af bare ikke at kunne slippe arbejdet? Og være underligt rastløs pga. det? Hvad gør du for at falde ned og komme i fritidsmode?

Advertisements

Read Full Post »


Nej! Eller… det var den måske, men nu er den genoplivet!

Jeg har haft travlt de sidste halvanden måned. Og har faktisk i lang tid ikke kunnet sidde ved min computer når jeg kom hjem fra arbejde, fordi jeg ikke kunne koble af ved skærmen. Så derfor har jeg ikke gjort det. Derfor har jeg ikke blogget, har nærmest ikke læst blogs og har i det hele taget kastet mig over andre ting.

Jeg kunne mærke at de gamle mønstre med at leve for mit arbejde kom igen. Jeg kunne ikke slippe opgaverne, kunne ikke lade dem blive på kontoret. Og så måtte jeg jo gøre noget ved det! For fandme nej om jeg skal have stress igen. Og hvad har jeg så lavet?

  • Været sammen med min kommende mand
  • Lavet mad
  • Læst bøger (kan anbefale “The Friday night knitting club” af Kate Jacobs til alle der kan lide hygge og kvindeliv)
  • Planlagt bryllup
  • Drukket hvidvin i solen
  • Trænet
  • Set mine veninder
  • Gået ture
  • Set film
  • Strikket
  • Været på polterabend (fantastisk!!)
  • Været i sommerhus
  • Og så har jeg siddet og kigget lidt ud i luften…

Har også læst “Zen for mødre” igen, og har ligget på sofaen og kigget lidt mere. Nydt livet. Jeg er så grund-lykkelig, og vil for intet i verden sætte det på spil! Men nu er der gang i bloggen igen. Det bliver en god blanding af fortællinger fra min hverdag, og øvelser mod stress. Og her kommer den første…

I sidste uge, havde jeg en dag på arbejdet hvor jeg bare var virkelig træt. Klokken 13.30 var jeg ukoncentreret, kiggede konstant på klokken og kunne slet ikke fokusere på det jeg lavede – er 100% sikker på at du kender det 🙂 Men så prøvede jeg noget nyt. Jeg lukkede døren til kontoret, og lagde mig ned på gulvet (og fandt ud af at gulvtæpperne stikker helt vanvittigt – men hvad gør man ikke i kampen mod stress). Satte min alarm til 10 minutter senere, og lagde mig i savasana (afslappende yogastilling, men du kan bare ligge dig fladt på ryggen). Og så lå jeg ellers der. Det var ok at falde i søvn, for havde jo sat alarmen. Og er du da helt vanvittig hvor var det lækkert! En lille genopladning, der gjorde at jeg kunne køre på til 17.30 og have det skønt. Og hvilken frihed og selvforkælelse det var, at tage den pause for at passe på mig selv.

Prøv det næste gang du føler at energien er helt nede og skrabe bunden – der er ingen der kan sige noget til at du tager 10 minutters pause, for at blive mere effektiv og glad.

Nu vil jeg høre MusiCure og lave aftensmad. Se River Cottage mens jeg ligger på sofaen og plejer min meget trætte krop… Og nyde livet noget mere! Hav en skøn søndag aften 🙂

Read Full Post »