Feeds:
Posts
Comments

Archive for February, 2011

De velkendte følelser


Jeg har for travlt i øjeblikket. Hvordan kan jeg mærke det? Jo fordi jeg:

  • Spiser vanvittigt meget og hele tiden (Sikkert tegn for mig. Griber ud efter alt der kan proppes i munden for at give min krop noget)
  • Vågner op med ondt i kæber og tænder, fordi jeg ligger og bider sammen hele natten. Og i løbet af dagen…
  • Ingenting kan om aftenen. Går nærmest i koma-agtig døs på sofaen.
  • Har nul lyst til sex.
  • Slet ikke kan mærke min stakkels krop.
  • Bliver syg.

Det er trist men sandt, at det er sådan jeg har haft det de sidste par uger. I det mindste er jeg opmærksom på det nu, men det er forbandet at jeg ikke har lært at passe på mig selv endnu.

I weekenden bad min mand mig lægge mig ned på gulvet med Musicure i ørene. Det gjorde jeg så, og 10 min. efter sad jeg på gulvet i tårer, fordi der simpelthen var så mange følelser der slet ikke er kommet ud de sidste dage. Jeg lukker ned når jeg får travlt, glemmer det menneskelige og bliver en maskine.

Hvorfor har jeg fået det sådan her i denne omgang? Nok fordi jeg ikke har arbejdet smart nok. “Work smart, not hard” er der en klog person der har sagt, og for mig er “work smart” at arbejde struktureret. Og strukturen er ikke helt på toppen. Men det må den jo så bare komme igen.

Op på hesten og ud over stepperne – eller ned på yogamåtten. Hav en god dag!

Read Full Post »