Feeds:
Posts
Comments

Archive for November, 2010

Sidder lige her…


… i min sofa. Med en kop chai og en vanillekrans. Har stået og mediteret over min gryde mens theen kogte. Har taget den største kop jeg har og fyldt den til randen. Her dufter af jul og jeg har lavet juledekoration og pyntet lidt op. Og nu er jeg bare lige lidt. Har haft travlt, og er igang med at fylde vand i nærværs-koppen indeni mig. Det tager den tid det tager…

Nyd aftenen!

Advertisements

Read Full Post »

Selv-destruktion?


En blog-post ovre hos Hanne om selv-sabotage fik jeg mig at tænke lidt. Nu har jeg tænkt i en dag, og er stadig ikke helt sikker på hvad jeg synes om tanken om at vi saboterer os selv.

Jeg tror faktisk, at en af grundene til at vi gentagne gange (og specielt kvinder jeg har mødt) saboterer os selv i de gode vaner, skyller intentionerne ud med badevandet og skuffer os selv, er den måde vi sætter mål på. Vi beslutter at dette eller hint er godt og sundt for os. Enten fordi det rent faktisk er det, eller fordi det er noget vi har sat os i hovedet. Og så kaster vi os hovedkulds ud i projektet. Projektet om at spise mindre, stoppe med at ryge, gå hjem fra arbejde kl. 16, lade være at stresse, være mere kvinde for sin mand – you name it! (Du har sikkert et eller to projekter selv 🙂 )

Men har vi committet os? Det tror jeg sjældent vi har, helt og holdent. “Hvorfor vil du tabe 5 kg?” “Så jeg kan passe de jeans jeg havde før jeg skrev speciale”. No way, den holder ikke! Det er ikke en stærk nok grund til commitment, det er ikke et ægte HVORFOR.

Et HVORFOR skal efter min mening findes indeni. Og det skal være stærkt og værdifuldt nok til at vi gider holde fast i det. Det skal vække følelser! Det skal være stort nok til at du gider kæmpe for det hver eneste dag. Ellers ender det bare med selv-sabotage. Jeg tror ikke på at fornuften er nok, for helt fornuftige bliver vi mennesker nok aldrig. Vi lever i mange tilfælde efter nogle dyriske principper.
I stress-sammenhæng, har det for mig været “survival of the fittest” der var mantraet, og det var langt større end min fornuft. Jeg ville være den bedste, den første, den hurtigste. Ellers overlevede jeg nok ikke! Og så f*** fornuften der sad og pippede ovre i hjørnet om at jeg skulle slappe af og passe på mig selv.

Er jeg stolt af at have levet sådan? Nej. Men det har lært mig, at fornuften for mig ikke er nok til at ændre noget som helst i mit liv. Jeg vil lære at være mere afslappet, leve sjovere. Hvorfor? Fordi hvis min mand dør imorgen, og det sidste jeg har sagt til ham er nogle vrissende ord om opvasken, så vil jeg hade mig selv! Og det er et fandens stort HVORFOR i mit hoved. Et der tæller. Et min hjerne og instinkter kan forstå.

Så hvorfor tror jeg vi saboterer os selv, når fornuften fortæller os at det er smartest hvis vi går til højre og ikke venstre? Højst sandsynligt fordi vejen til venstre er mere behagelig, ligger tættere op af vores vaner og taler mere til vores instinkter. (I øvrigt: ja kroppen er skabt til at bevæge sig, men vi søger også tryghed som mennesker – og der er godt nok trygt der på sofaen).

Skal vi acceptere den selv-sabotage? Nej ikke nødvendigvis. Vi må kæmpe for at finde vores HVORFOR, der hvor vi synes det er vigtigt nok. Men hvis dit HVORFOR er for svagt, så saboterer og skuffer du nok bare dig selv igen. Og det er livet for kort til…

Så HVORFOR vil du ikke være stresset? HVORFOR vil du ud af trummerummen? HVORFOR vil du tabe 3-5-7 kg?

Read Full Post »

De små ting der afslører


Jeg sad i bilen på vej hjem i dag, og kunne pludselig mærke at jeg spændte som en sindssyg i kæberne! Det er et af de små afslørende tegn på at jeg ikke har holdt nok pauser i løbet af dagen. Så hedder det: Sluk for musikken, og igang med et af mine gå-hjem-ritualer med at få gennemgået dagens opgaver, resultater og forberede til imorgen. Det nåede jeg nemlig ikke på kontoret, og det er afgørende for, at jeg får en aften hvor jeg kan slippe arbejdet.

Jeg er faktisk begyndt at kunne være privat-Julie på arbejdet også. Selvfølgelig med en vis professionalisme ind over (ingen hyggebukser og chokolade på blusen), men føler ikke at jeg på samme måde “tager mit arbejde på” når jeg tager afsted om morgenen. Det giver en større indre ro, at kunne være sig selv hele døgnet. Uden så meget selvcensur. Rart!

En anden ting der afslører mig med det samme, er hvis jeg ikke kan holde balancen i tree pose. Den er helt sikker. Hvis jeg står og svajer og vælter som et træ i blæsevejr, så er der helt sikkert blæsevejr indeni. For jeg kan ikke fokusere på balance hvis der er ubalance indeni. Prøv selv om du kan stå på ét ben når tankerne kører rundt 🙂

Billede fra fitsugar.com

Hvad afslører dig, når du ikke er i balance?

Read Full Post »

Søndagsinspiration


Min yogapraksis blev inspireret af denne session: http://www.yogajournal.com/video/60

Er også blevet inspireret af denne artikel: http://www.yogajournal.com/lifestyle/2857

Og hvis du har tid til overs, kan jeg anbefale at bage disse: http://eatliverun.com/video-411-raspberry-rose-macaroons/

Her er min version

Pure bliss…

Read Full Post »

Kig indeni


En del af min rejse er at komme i bedre kontakt med min krop. Behandle den godt. Som faste læsere ved, er jeg på en rejse mod at:

– Få mere spiritualitet i mit liv
– Opnå en større indre ro
– Blive mere ydmyg
– Og ikke have så travlt med at gøre mere, bedre, større, hurtigere

Og ikke mindst det nyopdagede: få mere sjovhed ind i mit liv, slippe ansvaret.

Vi bliver konstant bombarderet med udsagn, floskler, idéer og formaninger om hvordan man bør leve sit liv, og i dag faldt jeg over et citat på yogajournal.com, der beskriver en del af dette:

“Western diets encourage people to ask the ‘should’ questions. How long should I work out? How many calories should I eat every day?” he says. Yoga, on the other hand, suggests kinder and ultimately more transformative questions like, How do I feel in my body right now? What choices can I make that are healthier for my whole being?

Lige præcis at kigge indad, spørge kroppen hvad den har brug for, er en så vigtig del af min rejse. Og ja, en krop kan godt have brug for Ben & Jerrys 🙂
Yoga hjælper mig til at se indad og blive mere opmærksom på at min krop taler til mig hele tiden, hver eneste dag. Der er ikke nogle endegyldige svar på hvordan jeg skal handle i en bestemt situation – det afhænger helt og aldeles af hvordan jeg har det indeni. Jeg tror på at det er den rette vej frem. Nydelse og kærlighed, kager og kys, frihed og rummelighed…

Gentag efter mig:

I dag overgiver jeg mig til min krop!

Jeg vil tale pænt til den, lytte til dens signaler, overøse den med kærlighed og leve efter dens behov og ønsker. Og tak, krop, fordi du bærer mig gennem livet. Du fortjener lovprisning, ikke straf…

Read Full Post »


Først lige en kort kommentar: Det sner! Det er SÅ smukt at se på her fra mit køkkenvindue, og i dag nyder jeg det lidt længere, og kommer lidt senere på arbejde.

Hvorfor gør jeg så det? Simpelt. Fordi min sjovhed er røget lige lukt i helvede! Jeg er simpelthen ikke længere sjov. Jeg er bekymret, ansvarsfuld – ja vil måske sågar gå så langt til at kalde mig lidt uptight. Og havde ikke engang lagt mærke til det før igår… Skræmmende.

Alt i mit liv har konsekvenser, og før jeg gør noget som helst, skal jeg lige nå at overveje hvordan det mon påvirker: Mit arbejde, min vægt, min ro, min sult, mit forhold til min mand osv. osv. Det er ikke engang bevidst at jeg gør det, men jeg tager simpelthen alting så alvorligt. Og det er jeg hamrende træt af. Vil gerne være mere carefree. Og hvad så hvis vi spiser pizza til aftensmad? Så er jeg altså ikke en failure, men måske bare en som er rigtig, rigtig træt. “Hvad så med taljen Julie, den har ikke godt af junkfood”. Nej, men jeg er altså træt. Og vil sidde i sofaen (oh skræk oh ve) og spise med min mand.

Det kunne være fedt at kunne give mig selv den sidste frihed, men ih hvor jeg dog er påpasselige og tager ANSVAR, ANSVAR, ANSVAR. Også for ting der måske slet ikke behøver blive taget ansvar for.

Batteriet til min vægt er blevet fjernet, fordi jeg var begyndt at veje mig hver eneste dag. Det handler om en syg kontrol som jeg lige nu ikke kan slippe, og er en del af hele kontrol mønsteret. Men no more!

Går lige i tænkeboks med hvordan jeg løser denne her… For noget må der ske.

Hav en vidunderlig sne-fyldt fredag. Og hvad så om I møder lidt senere på arbejdet fordi der er kø på vejen? Smæk noget musik i ørerne og syng med – der er ingen der lytter. De har alle sammen hovedet for langt oppe i deres egen dertil indrettede, til at gide bekymre sig om dig. Og hvis de alligevel ser dig? Så får de et godt grin, og du gjorde lige deres morgen bedre.

Read Full Post »


Ja, jeg vil løbe BTs halvmarathon til april! Jeg har længe savnet et formål med at løbe, og har ikke nydt det fordi det ligesom bare har været: den ene fod foran den anden, slut. Men nu følger jeg et træningsprogram, og der er faktisk en mening med det hele. Og tænk, pludselig er løb meget fedt 🙂

Yoga er stadig en kæmpe del af mit liv, og vil helst på måtten hver dag, bare en smule. Men nu har løb også en plads, og det er jeg helt glad for.

Billede fra iForm

Read Full Post »

Older Posts »